Handelsbetingelser

Handelsbetingelser
Ved handel på denne hjemmeside accepterer du nedenstående handelsbetingelser. Vi anbefaler derfor, at du læser betingelserne grundigt igennem, inden du handler hos os. Hvis du accepterer vores handelsbetingelser, bekræfter du samtidigt, at du er fyldt 18 år.

Har du spørgsmål?
Det er vores største interesse, at du kan have fuldstændig tillid til at handle på vores webshop shop.rehaler.dk. Har du spørgsmål til nedenstående handelsbetingelser, er du altid velkommen til at kontakte os:
BalancAir ApS
CVR nr.: 32562205
Diplomvej 381
2800 Kongens Lyngby, Danmark
E-mail: support@rehaler.com

Køb af varer
Når du har udvalgt de varer du ønsker og har placeret dem i kurven, skal du udfylde dine personlige informationer såsom navn, adresse og betalingsinformationer. Når bestillingen er gennemført, vil du modtage en bekræftelse af din bestilling pr. e-mail.
Alle priser er angivet i DKK og inkl. moms og andre afgifter. Når du handler med shop.rehaler.dk indgås aftaler på dansk. Der tages forbehold for udsolgte varer.

Ordrebekræftelse
Du modtager en ordrebekræftelse på mail straks efter du har afgivet din bestilling. Mangler du en kopi af din ordrebekræftelse da send os en mail til support@rehaler.com

Betaling
På shop.rehaler.dk kan du benytte følgende betalingsmidler: Visa, Mastercard, American Express eller PayPal. Der tages ikke kortgebyr. Beløbet bliver først fratrukket din konto, når varerne afsendes fra vort lager*. Alle priser er angivet i DKK og er inklusiv moms.
*ved forudbestilling vil beløbet dog blive trukket med det samme.

Leveringsbetingelser
Ordrer afsendes normalt indenfor otte hverdage. Bestilte varer sendes som udgangspunkt samlet. Vi tilbyder følgende leveringsformer:
GLS Pakkeshop
- 0 til 1kg 45,0 kr.
- 1 til 5kg 52,0 kr.
Der er gratis fragt på alle ordre over 2.500 kr.

Den angivne leveringstid er omtrentlig og er med forbehold for forsinkelser. Du har mulighed for at ophæve aftalen, hvis du ikke har modtaget dine varer inden for 30 dage.

Fortrydelsesret og returret
Hvis du skulle fortryde købet, har du 14 dage fra den dag du modtager dine varer til at meddele os, at du ønsker at gøre brug af din fortrydelsesret. Fra meddelelsestidspunktet skal du indenfor 14 dage returnere varen til os. Du skal selv betale for returnering af varen og du er ansvarlig for, at varen er pakket forsvarligt ind.
Du finder standardfortrydelsesformularen som link til din ordrebekræftelse. Send den til os pr. e-mail eller ved postbesørget brev inden fortrydelsesfristen udløber. Vedlæg også en kopi af formularen i returpakken, sammen med registrerings- og kontonummer til en evt. bankoverførsel.
Du mister din fortrydelsesret, hvis du bryder forseglingen på vores varer, da de af sundhedsbeskyttelses årsager ikke er egnet til at blive returneret. Udtrykket ”forsegling” omfatter også særlig emballage, som beskytter varen og tjener som sikkerhed for, at varen ikke har været åbnet. Emballagen skal derfor altid sendes med retur, hvis man øn-sker at gøre brug af fortrydelsesretten.
Når varen returneres og fortrydelsesretten udnyttes, kan dette dog kun ske, såfremt varen returneres i væsentlig samme stand, som da du modtog den. Fortrydelsesretten bortfalder derfor, hvis du har anvendt varen på en måde, hvor det er helt åbenbart at brugen har forringet varens salgsværdi væsentligt. Vi vil foretage en konkret vurdering af, hvad varen som brugt kan sælges for til en anden forbruger. En evt. værdiforringelse vil blive modregnet i tilbagekøbs-summen.
Har du sendt en vare ind til fortrydelse eller reklamation, vil du altid få tilsendt en mail, når vi har modtaget varen. I mailen får du oplysninger om den videre proces i forbindelse med behandlingen af din fortrydelse/reklamation.
Hvis du fortryder købet, skal varerne sendes til:
BalancAir ApS
Diplomvej 381
2800 Kongens Lyngby, Danmark
E-mail: support@rehaler.com

Reklamationsret
Alle varer er omfattet af købelovens regler om 24 måneders reklamationsret. Reklamationsretten betyder, at du som kunde kan klage over fejl og mangler ved varen, som er opstået inden 24 måneder efter købet. Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Du skal reklamere indenfor ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis du reklamerer indenfor to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig. Reklamationsretten kan dog være begrænset af varens naturlige holdbarhed, se produktets emballage for holdbarhed. Reklamationsretten dækker ikke, når fejl, skader eller slitage opstår på grund af forkert brug, manglende vedligeholdelse eller almindeligt slid. Ved reklamation, fejl og mangler eller ved udeblevne leverancer kontakt os venligst på support@rehaler.com. Er reklamationen berettiget refunderer vi naturligvis dine (rimelige) retur-fragtomkostninger.
Returvarer sendes til:
BalancAir ApS
Diplomvej 381
2800 Kongens Lyngby
E-mail: support@rehaler.com

Når du returnerer varen, bedes du oplyse hvad problemet er, så detaljeret som muligt. Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav, uden porto eller lignende. Husk, at varen altid skal sendes tilbage i forsvarlig emballage. Husk også at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine rimelige retur-fragtomkostninger.

Garanti
Vi yder en garanti såfremt du ikke har effekt af Rehaler-behandlingen. Hvis du bryder emballagen og afprøver Rehaler-behandlingen, skal du færdiggøre din personlige behandlingsplan, som du finder i Rehaler appen. Din personlige behandlingsplan udgør 5-7 migræneanfald behandlet med Rehaler.
Hvis du efter endt behandlingsplan ikke har haft effekt af Rehaler-behandlingen, bedes du returnere de resterende produkter, samt skrive en mail til support@rehaler.com, hvori du beskriver den manglende effekt samt din migræne-type. Vi vil derefter overføre dine penge tilbage. Du skal selv betale for returnering af varen.

Klageadgang
Hvis du vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til support@rehaler.com. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til Center for Klageløsning, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
www.forbrug.dk

Er du forbruger med bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her: http://ec.europa.eu/odr


Handelsbetingelserne er sidst opdateret d. 16.10.2018